Fremleje af andelen | A/B Holstebroparken

A/B Holstebroparken

Fremleje af andelen

Fremleje:

En andelshaver er – når han har beboet boligen i normalt mindst et halvt år – berettiget til at fremleje eller låne sin bolig ud med bestyrelsens tilladelse. Tilladelse kan kun gives, når andelshaveren er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, institutionsanbringelse, forretningsrejse, studieophold, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse eller lignende for en begrænset periode på normalt højst 2 år. Fremleje kan således ikke tillades efter fraflytning eller dødsfald, uanset om der måtte være særlige grunde såsom svigtende salg.

Hvis en andelshaver har haft sin bolig fremlejet, skal andelshaveren bebo boligen minimum 1 år før ny fremleje kan godkendes. Bestyrelsen skal godkende fremlejetageren og betingelserne for fremlejemålet.
Fremleje eller lån af enkelte værelser kan tillades af bestyrelsen på de fastsatte betingelser.